Fyraftenstur / Fredagsbar

Fyraftensture / fredagsbar

Fyraftensfisketur - Din FiskeguideSæt dit eget hold med nogle af dine bedste kolleger. Måske er det ikke fiskeriet som er det vigtigste på fyraftensturene.

En fyraftenstur er en rigtig god måde at afslutte en hård arbejdsdag eller arbejdsuge på, og er god til fx lige få vendt de seneste salgstal eller den fremtidige strategi.

Vi tager ud i en af bådene fra Maritimt Center Helsingør, og vi prøver forskellige metoder for at fange det som forhold og årstid byder på.

Anette hos Food by Heart i Snekkersten sørger for noget lækkert til dig og dit team, og selvfølgelig vil der også være kølige forfriskninger på turen.

En fyraftenstur kan efter eget valg være en hvilken som helst hverdag i ugen, og er normalt på fire timer. Start- og sluttidspunkt for fisketurene er fleksibel, men standard er fire timer i tidsrummet 16:00-20:00.

Hver tur kan være en introduktionstur eller en guidet tur, eller en kombination. Husk blot selv at indløse det obligatoriske statslige fisketegn. Se mere om fisketegn på fisketegn.dk.

Inkluderet i fyraftensturene / fredagsbarene
  • Fleksibel afgang og returnering til havn
  • Introduktion og/eller guidning af professionel certificeret dansk lokalkendt fiskeguide
  • Tips og tricks til grej og udstyr, forskellige fiskemetoder samt håndtering og tilberedning af fangst
  • Leje af båd med instrumenter fra Maritimt Center Helsingør (Nordhavnsvej 2B, 3000 Helsingør)
  • Intet depositum for leje af båd
  • Redningsveste til alle deltagere
  • Brændstof til hele sejladsen
  • Leje af al grej og udstyr (ingen erstatningspligt ved skadet eller mistet grej)
  • Usandsynlige lystfisker- og løgnhistorier
  • Lækkert lille måltid fra Food by Heart i Snekkersten til hver deltager
  • Et par øl eller vand til hver deltager
  • Lovpligtigt statsligt fisketegn til alle deltagere mellem 18 og 65 år, link: fisketegn.dk
  • Passende og praktisk tøj til alle deltagere
  • Hvis du vil bruge eget grej og udstyr, skal du tage det med
  • Spand eller balje til hjemtransport af eventuel fangst (i bilen)

Skriv en mail eller en besked via Facebook siden Din Fiskeguide, med dine ønsker til dato og tid til en fisketur. Så vender jeg snarest tilbage med info, om dagen og tidspunkt er ledigt.

Derefter skal du foretage en betaling via bankoverførsel eller via MobilePay til mig. Når jeg har modtaget beløbet for turen, sender jeg en bekræftelse for din betaling og bekræfter din booking.

Booking er bindende, men kan dog annulleres af mig ved fx dårligt vejr, hvorefter overført beløb vil blive returneret. Hvis din gruppe skulle blive forhindret i at deltage den aftalte dag, så finder vi bare en ny dag som passer jer.

For hele din gruppe - op til og med fire personer - koster fisketurene med ovenstående indhold kr. 2.400 på hverdage.

Spørg om pris på fyraftensture i weekenden.

OBS!
For alle fyraftensfisketure og fredagsbarfisketure er et lækkert lille måltid samt øl/vand inkluderet i prisen.

Skriv en mail, en besked via Facebook siden Din Fiskeguide, send en sms eller ring til mig på mobil 22 27 02 37.